2025

Bertel Thorvaldsen: Juleglæde i himlen. 1842. Thorvaldsen Samlingen på Nysø. Foto: Thorvaldsen Samlingen på Nysø.

Bertel Thorvaldsen: Juleglæde i himlen. 1842. Thorvaldsen Samlingen på Nysø. Foto: Thorvaldsen Samlingen på Nysø.

7. DECEMBER

AFLYST

JULEOMVISNING

THORVALDSENS JUL SAMMEN MED FAMILIEN STAMPE

Kom med på en hyggelig juleomvisning, når vi denne søndag formiddag inviterer til gratis juleomvisning.

På omvisningen kan du høre om Thorvaldsens sidste fem juleaftener, som han tilbringer sammen med familien Stampe både her ved Nysø  og i Rom. 

Hør blandt andet, om juleforberedelserne, hvad Thorvaldsen og familien fik at spise, og hvad der blev givet i gaver.

I vores butik kan du blive inspireret til dine egne julegaver. I butikken finder du fx bøger om Thorvaldsen og Præstø, (jule)eventyr af H.C. Andersen, vores guldalderkaffe- og te med historier på, Stampes æblemarmelade med historien om Hendrik Strampes passion for æbler samt vores taske med logo og meget mere. 

TID: 7. december kl. 10-11
STED: Thorvaldsen Samlingen på Nysø
PRIS: Juleomvisningen inkl. guldalderkaffe/-te og Thorvaldsens julesmåkage er gratis, når entréen til museet er betalt (60 kr.).


TILMELDING: Tilmelding nødvendig på tlf. 22 84 62 66 eller på thorvaldsensamlingen@gmail.com

TIDLIGERE ARRANGEMENTER

2025

 

4. MAJ

Sæsonen åbner med kunst og kaffe

Traditionen tro åbner vi sæsonen med kunst og kaffe.

Så kom denne formiddag med på en gratis omvisning i museet, og få historien om Danmarks verdensberømte billedhugger Bertel Thorvaldsen, der i de sidste knap fem år af sit liv ofte opholdt sig hos familien Stampe på herregården Nysø ved Præstø.

Efter omvisningen er der guldalderkaffe/-te og hjemmebag ude foran museet.

Tid: 10.00-11.00
Sted:
Thorvaldsen Samlingen på Nysø. 
Pris:
Gratis, når entréen til museet er betalt. Inkl. kaffe/te og hjemmebag samt entré til museet.
Tilmelding: Tilmelding nødvendig på tlf. 22 84 62 66 eller på thorvaldsensamlingen@gmail.com  
Bemærk: Herregården Nysø samt Thorvaldsens atelier i haven er i privateje og ikke åbne for besøgende. 

3. MAJ
 
H.C. ANDERSEN 220 ÅR
KONCERT MED DUO SUONANTE
"TUREN GÅR TIL ROM - EN MUSIKALSK REJSE I H.C. ANDERSENS FODSPOR"
"Kjøbenhavn 22. april 1833. Mandag middag forlod jeg hjemmet. - Det var nogle frygtelige timer forude." 
Sådan skriver H.C. Andersen i sin dagbog ved afrejsen mod Italien, og dét bliver begyndelsen på den herlige musikalske rejse, som Duo Suonante tager os med på denne eftermiddag.
I anledning af at H.C. Andersen fyldte 220 år den 2. april tager Duo Suonante os denne eftermiddag med på en musikalsk rejse til Rom - i H.C. Andersens fodspor.
Vi oplever musikken, som Andersen hørte på sin rejse ned gennem Europa til Italiens hovedstad, som var et yndet mål for guldalderens skønånder.
I Rom bliver H.C. Andersen gode venner med vores lige så berømte billedhugger, Bertel Thorvaldsen.
Thorvaldsen var kendt for sit ypperlige guitarspil, og et sted i sin rejsedagbog nævner Andersen, at Thorvaldsen har spillet for ham.
Undervejs i koncerten læses der op fra udvalgte steder i Andersens dagbog.
Fra tid til anden går Andersen i teatret, og her hører han de nyeste operaer, og han møder nogle af tidens store komponister personligt.
 
Guitaren var et meget populært instrument i første halvdel af 1800-tallet, og derfor findes der mange af de opera-arier, som Andersen hørte, som er arrangeret for guitar - af netop samtidens guitarister.
Duo Suonante
1800-tals musik for sang og guitar
Katrine Dyrehauge Roos er lyrisk sopran og kendetegnes som sanger især ved sin fine tekstformidling og det dramatiske udtryk, og især det danske sprog behandler hun med en særlig sødme og et stort personligt præg.
Lars Hedelius-Strikkertsen er 1800-tals guitarist. Lars er uddannet klassisk guitarist ved Det Fynske Musikkonservatorium. Han har specialiseret sig i guitarmusikken fra 1800-tallet og spiller på en nøjagtig kopi af en Gennaro Fabricatore-guitar fra 1816.
Duo Suonante giver koncerter i hele landet og har spillet i England, Tyskland og Sverige.
Med 1800-tals guitarens sprøde klang, det tidstypiske tøj, den forfriskende uformelle stemning, samt en særlig evne til at formidle netop denne musik, er Duo Suonante helt unik på sit felt.
Læs mere på duosuonante.dk
TID: 3. maj kl. 14-ca. 15.15
STED: Det Gamle Rådhus, Torvet 10, 4720 Præstø
PRIS: 130 kr.
TILMELDING: Tilmelding nødvendig på tlf. 22 84 62 66 eller på thorvaldsensamlingen@gmail.com
BEMÆRK: KONCERTEN FINDER STED I DET GAMLE RÅDHUS.
ARRANGEMENTET ER BLEVET TIL I SAMARBEJDE MED VORDINGBORG KOMMUNE

31. MAJ

GRATIS SOMMEROMVISNING

Kom og hør den for mange ukendte historie om billedhuggeren Bertel Thorvaldsens liv og kunst fra de sidste fem år af hans liv, hvor han foretrak at opholde sig hos familien Stampe på herregården Nysø ved Præstø.

TID: Lørdag d. 31. maj kl. 14-15. 
STED: Thorvaldsen Samlingen på Nysø
PRIS: Omvisningen er gratis, når entréen til museet er betalt. Omvisningen har en værdi af 600 kr.  
TILMELDING: Tilmelding nødvendig på tlf. 22 84 62 66 eller på thorvaldsensamlingen@gmail.com

BEMÆRK: Selve herregården Nysø og Thorvaldsens atelier i Nysø Have er i privat eje og ikke åbne for besøg.

 

1. JUNI

GRATIS SOMMEROMVISNING

Kom og hør den for mange ukendte historie om billedhuggeren Bertel Thorvaldsens liv og kunst fra de sidste fem år af hans liv, hvor han foretrak at opholde sig hos familien Stampe på herregården Nysø ved Præstø.

TID: Søndag d. 1. juni kl. 14-15.
STED: Thorvaldsen Samlingen på Nysø
PRIS: Omvisningen er gratis, når entréen til museet er betalt. Omvisningen har en værdi af 600 kr.  
TILMELDING: Tilmelding nødvendig på tlf. 22 84 62 66 eller på thorvaldsensamlingen@gmail.com

BEMÆRK: Selve herregården Nysø og Thorvaldsens atelier i Nysø Have er i privat eje og ikke åbne for besøg.

 

14. JUNI

FULDT BOOKET

LITTERATURVANDRING I NYSØ HAVE

Begynd denne skønne sommermorgen med guldalderkaffe/-te og litteraturhistorier, når vi inviterer på litteraturvandring i Nysø Have. 

I år ville H.C. Andersen være fyldt 220 år, og derfor har årets litteraturvandring særligt fokus på Andersen og hans venskab med familien Stampe på Nysø og ikke mindst de eventyr, han skrev under sine ophold hos familien.

Forestil dig fx den dejlige sommer, da H.C. Andersen gik her i Nysø Have og blev inspireret til sit første udkast til eventyret ”Nattergalen”.

Eller kig ud over Præstø Fjord og tænk på, at Andersen en aften gik i storm og regn fra Nysø til Præstø og fik idéen til den skægge historie ”Stormen flytter skilt”.

H.C. Andersen blev altid inspireret til at skrive, når han drog ud til familien Stampe i det grønne. Andersen kom hos familien hen over 27 år og nåede at få berøring med tre generationer af familien.

I anden halvdel af 1800-tallet kan han også ses som en repræsentant for nogle af de nye tanker, der er på vej, når han taler om standsforskelle med Jonna Stampe.

Det runder vi naturligvis også, ligesom vi også kommer hører om flere andre forfattere, der kom på Nysø i 1800-tallet.

I løbet af Præstø Litteraturfestival kan du også nyde vores skilte med guldalderdigte, som vi sætter op i den gamle lindeallé, der forbinder Præstø og Nysø - så nyd dem fx hvis du spadserer turen fra Præstø og ud til museet.

Museet holder åbent lørdag og søndag under litteraturfestivalen, og du kan også deltage i vores litteraturquiz - den udleveres i museet.

TID: 14. juni kl. 9.00-10.30

STED: Nysø Have

PRIS: Havevandringen er gratis, når entréen til Nysø Have og museet er betalt (80 kr. i alt). 

Billetten inkluderer guldalderkaffe/-te og hjemmebag.
Deltagere med partoutbillet til Præstø Litteraturfestival har gratis entré.


TILMELDING: Tilmelding nødvendig på tlf. 22 84 62 66 eller på thorvaldsensamlingen@gmail.com

MAX: 20 deltagere.

 BEMÆRK: Selve herregården Nysø og Thorvaldsens atelier i Nysø Have er i privat eje og ikke åbne for besøg.

 

HERREGÅRDENES DAG

- med udendørs omvisning og guldalderkoncert

 

GRATIS UDENDØRS OMVISNING OM NYSØS HISTORIE

Kom med på en udendørs omvisning og hør historien om herregården Nysø, hvis historie strækker sig helt tilbage til 1600-tallet. Hør om den pensionerede købmand fra Præstø, der fik mulighed for at opføre den imponerende hovedgård og om, hvordan Nysø i år 1809 blev hovedsæde i Baroniet Stampenborg. I 1919 betød lensafløsningsloven, at baroniet skulle opløses, og Nysø skulle - sammen med landets øvrige majorater - overgå til at være fri ejendom. Og faktisk netop derfor endte der med at blive oprettet det lille museum Thorvaldsen Samlingen på Nysø på matriklen. Kom og hør den spændende historie.

Tid: Søndag den 17. august 2025 kl. 11-12
Sted: Thorvaldsen Samlingen på Nysø
Pris: Gratis, når entréen til museet er betalt.
Tilmelding: Tilmeld dig på tlf. 22 84 62 66 eller på thorvaldsensamlingen@gmail.com

 

GULDALDERKONCERT MED LARS HEDELIUS-STRIKKERTSEN

Guldalderkoncert med Lars Hedelius-Strikkertsen, der spiller på en tro kopi af den guitar, som Thorvaldsen også ejede, og som han bl.a. havde med og spillede på her på Nysø.

Guitarkoncerten finder sted i Salen i museet blandt Thorvaldsens smukke værker. 

Efter koncerten byder vi på et glas bobler. 

Tid: Søndag den 17. august 2025 kl. 14-15
Sted: Thorvaldsen Samlingen på Nysø
Pris: 130 kr.
Tilmelding: Tilmeld dig på tlf. 22 84 62 66 eller på thorvaldsensamlingen@gmail.com

 

13.-14. SEPTEMBER

HISTORIEN OM ASTRID STAMPE

- Præstøs kvindesagsforkæmper og folkeoplyser

I weekenden formidler vi historien om Astrid Stampe, Præstøs kvindesagsforkæmper og folkeoplyser, på Præstø Havn.

Kig forbi vores fine stand og få den spændende historie.

Arrangementet er en del af vores aktiviteter under Gyldne Dage i Præstø

 

25. SEPTEMBER

FULDT BOOKET

DANSK VINS FASCINERENDE HISTORIE - MED RØDDER TIL NYSØ

Vidste du, at den danske vinhistorie faktisk begyndte på
Madeira – og at herregården Nysø spillede en rolle helt
fra begyndelsen?


Torsdag den 25. september 2025 kl. 18.30 - ca. 20.30 inviterer
vi til en både spændende og underholdende aften i
Thorvaldsen Samlingen på Nysø, hvor du får den fascinerende
historie om dansk vins historie og mulighed for at opleve den
historiske vinstok ved Nysø, som på eventyrlig vis blev bragt
hertil i midten af 1800-tallet.


Aftenens foredragsholder er kunstner og selvudnævnt vinnørd
Poul Erik Bermann, Roskilde, er en af de få i Danmark med
dyb indsigt i Dansk Vins Historie.
Poul Erik har desuden en enorm viden om alverdens vine og har
søgt vinviden i mere end 50 år.
Igennem årene har Poul Erik afholdt utallige vinsmagninger for
vinklubber og vinelskere over hele landet, og denne aften byder
vi også på et udsøgt glas vin af Malvasia-druen.


Glæd dig til en spændende aften, hvor historie, kultur og vin
smelter sammen.

Tid: Torsdag den 25. september 2025 kl. 18.30-ca. 20.30.
Sted: Thorvaldsen Samlingen på Nysø
Pris: 95 kr. (inklusive 1 glas rødvin og 0,5 l. vand).
Tilmelding: Bindende tilmelding er nødvendig - senest den 19. september.


Billetter bestilles på tlf. 22 84 62 66 eller på thorvaldsensamlingen@gmail.com

30. NOVEMBER

THORVALDSEN 255 ÅR

Vi fejrer Thorvaldsen, som ville være fyldt 255 år den 19. november.

Kom med på en særlig fødselsdagsomvisning og få historierne om, hvordan Thorvaldsen fejrede sine sidste fødselsdage i familien Stampes kreds - både her på Nysø og i Rom.

Vi runder omvisningen af med et glas bobler.

 

Hør blandt andet, hvordan fødselsdagene blev fejret, og hvad Thorvaldsen fik i gave af familien Stampe.

Derudover runder vi Thorvaldsens såkaldte romerske fødselsdage, dvs. den 8. marts, som var den dato, han første gang så Rom (det var i 1797). Siden fastholdt denne dato som sin romerske fødselsdag, og også her har vi vigtige historier fra Nysø, fordi Christine Stampe også fortsatte med at fejre Thorvaldsen på denne dag.

Tilmeld dig på tlf. 22 84 62 66 eller på thorvaldsensamlingen@gmail.com 

TID: 30. november kl. 11.
STED: Thorvaldsen Samlingen på Nysø
PRIS: Fødselsdagsomvisningen og et glas bobler er gratis, når entréen til museet er betalt (60 kr.).
TILMELDING: Tilmelding nødvendig på tlf. 22 84 62 66 eller på thorvaldsensamlingen@gmail.com