GLÆDELIG JUL OG GODT NYTÅR
Thorvaldsen Samlingen på Nysø ønsker alle en glædelig jul og et godt nytår.
Vi takker for en spændende sæson, hvor vi blandt andet fik søsat samarbejdet med Det Gamle Rådhus i Præstø. Det har vores gæster taget rigtig godt imod; det er vi glade for, for det giver nogle flere muligheder for året rundt at udfolde flere sider af historien - både den lokale og den nationale.
Vi glæder os til 2025, hvor vi blandt andet vil fejre H.C. Andersens 220-års fødselsdag - det skal I glæde jer til. Vi er ved at lægge sidste hånd på forberedelserne og annoncerer, så snart vi har detaljerne på plads. Foreløbig kan vi love, at vi selvfølgelig vil have fokus på H.C. Andersen og Thorvaldsens venskab, og H.C. Andersens venskab med familien Stampe. Sæt allerede nu kryds i kalenderen tirsdag (eftermiddag) den 2. april, som var H.C. Andersens fødselsdag, og ikke mindst lørdag den 5. april, hvor vi kan folde fødselsdagen mere ud.
Nyd i første omgang Bertel Thorvaldsens værk Juleglæde i himlen (1842) her til højre. Værket er udført på Nysø i julen 1842, hvor blandt andre digteren Adam Oehlenschläger og hans familie også fejrede julen hos familien Stampe.
Thorvaldsens smukke værk Juleglæde i himlen inspirerede Oehlenschläger til at skrive digtet Englene selve juleaften 1842, og han læste det højt for selskabet.
Se og læs digtet her.
Rigtig glædelig jul og et godt nytår.
23.-25. JULI
Sommerkunstskole for unge
(13-19 årige)
For fjerde år i træk inviterer vi til sommerkunstskole.
Er du teenager (eller kender du en), og elsker du at være kreativ og fordybe dig? Og har du lyst til at møde andre unge med samme interesse? Så er vores sommerkunstskole lige noget for dig.
I 3 dage skal vi eksperimentere med materialer og teknikker, samtidig med at vi har det sjovt og hyggeligt.
En dag laver vi en tur og workshop ud af huset, og vi slutter dagene af med at lave en udstilling af jeres værker i Sweet & Coffee Iscafé i Præstø.
Det er tegner og illustrator Sille Jensen og formidler Anne Mette Liedecke Dall, der forestår sommerkunstskolen, og vi glæder os til nogle fantastiske dage.
PROGRAM
Tirs.: kl. 10-14 (museet)
Ons.: 10-14 (museet)
Tors.: 10-16 (på tur ud af huset + udstilling af deltagernes værker)
Tid: uge 30 (tirs.-tors.)
Sted: museet og byen
Pris: 750 kr. Inkl. alle materialer, let forplejning, vand, juice og hjemmebag.
Antal pladser: 12
Tilmelding: Tilmelding nødvendig på tlf. 22 84 62 66 eller på thorvaldsensamlingen@gmail.com Først-til-mølle.
Du er velkommen til at kontakte vores formidler, Anne Mette, på tlf. 22 84 62 66 for at høre nærmere.
VORDINGBORG KOMMUNE STØTTER VORES SOMMERKUNSTSKOLE
APRIL